lørdag den 22. oktober 2011

I'm Fake... Or I was

Jeg har tænkt mig at afsløre min seneste fake profil i dag, han blev 3 måneder og 2 dage gammel... Kunne have kørt ham meget længre, men fordi je gik helt ned i går, hvor det at fake var hovedgrunden, så besluttede jeg at fjerne ham... Jeg er bange for at jeg kommer til at gøre det igen om nogle måneder, forhåbentlig ikke for jeg prøver at beholde profilen.. Det er joh en rollespils hjemmeside så min profil behøver ikke være mig, og personligheden er den samme, i det hele taget er det joh kun historien der bliver ændret.. Jeg faker joh kun fordi jeg har behov for at være intressant, fordi jeg har behov for at leve mig ind i en andens liv hvis mit eget bliver lidt for svært... Jeg har behov for at vide nogle har det værre end mig så jeg ikke føler mig så elendig... Altså nu tager vi dem helt fra starten, nogle vil måske chokkere jer.
Den første var Mikkel (XxXMikkelXxX) på gsm (Yearh jeg er på goSupermodel) Hans liv var perfekt indtil han mistede begge sine forældre i en bilulykke, en måned senere døde hans lillesøster i koma (Hun var i bilen) og 2 uger efter det begik Mikkel selvmord, ingen har indtil nu vidst han var mig, og endelig forstår jeg hvor meget det kan betyde for en når ens venner dør - ogs selvom det bare er netvenner.
Den næste  hed ogs Mikkel (DrengenFraHelvede) på NationX og der er ingen der ved han overhovedet var fake. Hans mor døde og han havde selv Anoreksi, men han var altid glad, nok fordi jeg havde behøv for at vide at man godt ka være glad uden at der skal være en grund. Han døde af undervægt, nu er jeg blevet mere klog på det emne og ved at han ikke kunne være død af det fordi lægerne ville kunne tvinge ham til at spise. I alle de år han har været død er han blevet næsten berømt indenfor Dreamernes verden, der er mellem 300 og 500 der har skrevet i hans gæstebog som slet ikke kendte ham, men alligevel sorger over hans død. Jeg har altid omtalt ham som min bedsteven, selvom han joh var mig, selv følte jeg mig ikke engang værdig nok til at være hans ven og jah i det hele taget gik det alt for vidt. Mikkel blev en helt anden person, når jeg loggede ind som ham var jeg ikke længere mig selv. Men igen, jeg fortryder han døde og ikke bare forsvandt, døden fra ham har kunnet gøre ondt på virkelig mange mennesker.
Den tredje var Rasmus... Eller, nej jeg tror faktisk han var nummer 2! det var han ogs. Men han var bare i talermund, altså jeg fortalte andre om ham. Han var allerede død da jeg begyndte at snakke om ham, han var vel mere en gyserhistorie end egentlig en person.. Fatter ikke nogle troede på det.
Den fjerde var Dennis (SorrySnut?) på gsm. Han boede I Hasseris, var virkelig rig og hans forældre var fuldstændig ligeglade med ham. Han døde på et hospital fordi han havde fået tæsk efter en fest af hans ekskærestes venner. I forbindelse med ham vil jeg rigtig gerne sige undskyld til en der hedder Emma, jeg ved at Dennis betød rigtig meget for hende og derfor var det ok lige så hårdt for hende at miste ham som det var for mig at miste Morten-Sama. Hvis jeg nogensinde fik chancen ville jeg ønske jeg kunne gøre det godt igen.
Den fjerde var den største. Morten... Hans forældre døde da han var 6 år gammel.. Han holdte mellem et helt og et halvt år. Men han var den første jeg sådan afslørede mig selv ved... Eller nej jeg bed Fig om at sladre til alle fordi jeg ikke selv turde... Men altså jeg fik to af mine bedste veninder ud af det og faktisk var Sia ogs Mortens ven... Så Cille, Leaz, Fig og Sia kender jeg 'gennem' Morten..
Så er der den femte og sidste nogensinde! Det er Sebastian (Masayoshi) på PS (Som er PotterSkolen XD) Hans mor er drugvrag og hende har han aldrig kendt og hans far slog ham og jah... Ham afslørede jeg i dag... Det er hvad jeg har nået mens jeg har skrevet her

Som i kan se er der en rød tråd mellem dem alle sammen, Deres forældre startede det hele... Jeg ved ikke hvad det siger om mig og mit forhold til mine forældre, men det er slut nu, jeg vil ikke fake mere. Det går ud over mig selv i sidste ende, jeg har ikke lyst til at såre nogle og jeg har ikke selv lyst til at blive såret

Ingen kommentarer:

Send en kommentar