I can't take it anymore!!

Det er absolut slut nu!
Jeg er ude ved mine bedsteforældre - som har et vægspejl. Jeg sidder her og spiller computer og kigger tilfældigvis mig selv i spejlet.
HVORFOR HAR INGEN FORTALT MIG JEG ER BLEVET SÅ STOR!?
Jeg kan virkelig ikke leve med mig selv sådan her mere så nu har jeg købt et par utrolig gode løbesko, det er slut med at spise junk og usundt - Jeg VIL være tynd!

Første trin er at lade være med at lade mig friste af den is min mormor har i fryseren!
Com on ppl, støt mig!

Who moved my cheese?

Jeg ved godt det er en mærkelig overskrift, men det hedder bogen altså.
Forleden dag havde jeg været oppe og skændtes med min mor, de slukkede for nettet - og selvom de siger de gjorde det ved en fejl, så tror jeg ikke på dem -.-'' Men så så jeg nogle film og læste en hel bog. Jeg var egentlig ikke intresseret i den første eller sidste del af bogen, men mellem de to var der en fabel om hr. Hæm, hr. Ha som er to små mennesker, Snif og Smut som er to små mus. Navnende fortæller lidt om dem selv og de er alle en del af os.
Hr. Hæm vil ikke se forandringer i øjet. Han bliver hvor han er selvom der ikke er mere ost, fordi haan føler han har fortjent osten og de derfor vil give ham den tilbage hvis han venter længe nok, han tror nemlig slet ikke han kan lide den nye ost. Han hæmmer sig selv ved at gå i stå. Jeg havde det som ham den aften vi havde skændtes.. Hvorfor var jeg ikke bare gået ned og sagt undskyld? Så havde de ikke været sure dagen efter og de havde tændt for nettet igen... Det ville have været en forandring der vil gavne mig i sidste ende... Jeg føler mig tit som hr. Hæm når jeg er sur på nogle...
Hr. Ha er som hr. Hæm i starten, han vil heller ikke se forandringen i øjet. Men så stopper han pludselig op og lær af sig selv, han indser at hvis han ikke bevæger sig efter osten dør han måske af ault, han kan allerede mærke han bliver svagere. Han finder også ny ost til sidst, efter mange fiaskoer. Jeg tror det er ham vi alle sammen godt vil være, og ham vi er mest. Det går tit op for os at det er idiotisk det vi har gang ig og at vi skal komme videre. Nogle gør det, men andre (som mig) vælger at overse det og venter på nogle laver forandringen for mig.
Snif er den mus der hurtigt opdager at der er ved at ske en forandring. Han reagere altid som den første og har intet problem med at komme videre, måske går det bare lidt langsomt - men der er intet modspil og han ender jo med gevinsten. Jeg føler mig som snif når jeg skal op til et møde, jeg ved allerede hvad jeg får ud af det. Sidste vinter f.eks. der sagde jeg at jeg ville på efterskole, kommunen sagde nej til mig flere gange - men se hvor jeg skal hen efter sommerferien xD Jeg har det som snif når jeg kan mærke en forandring, men ved det kun er mig der kan mærke den. Når jeg begynder at få det godt, eller dårligt og når jeg ved at jeg indenfor en måned bliver anbragt et sted.
Smut er den mus der bare løber ud i forandringerne, han tænker ikke over hvad der er på den anden side eller hvad han efterlader sig, han overvejer overhovedet ingenting og det gør han kommer meget hurtigere frem og kan nyde tilværelsen det nye sted. Jeg føler mig utrolig sjældent som Smut. Men det er nok mest fordi jeg er en sag for kommunen og alt derfor er planlagt ned til punkt og prikke.. Men på en måde kan jeg føle mig som ham når jeg på en dag beslutter at flytte væk fra min mor (Dengang hun kom sammen med Claus) og sætter det igang med det samme. Det kan godt være der gik flere uger inden jeg flyttede, men det var en øjebliksbeslutning som gav mig modet til at lave en forandring i mit liv - og forandring... det blev det!

Jeg har lyst til at skrive historien herinde til jer så i kan læse den og selv få så meget ud af den som jeg gjorde... Den her historie har fået mig til at indse hvor mange forandringer jeg nægter. Fra i morgen af går jeg f.eks. på kur og jeg vil ikke skændes så meget mere, jeg har sagt undskyld til alle dem jeg føler jeg har såret gennem årene (f.eks. Sia, for i sidste ende ved jeg jo godt at det var mig der var en idiot og sammenlignet med de små ting hun gjorde så er hun jo en engel og jeg er en djævel...) men den sætter noget i gang op i ens hjerne og den hjælper med mange ting... Men jeg vil ikke bare skrive den fordi den faktisk er 58 sider lang (Det er små sider xD), så derfor vil jeg gerne vide om i vil hører historien? For så skal jeg nok skrive den ind - KOMMENTER FOLKENS!!


Forandring sker - de flytter osten hele tiden
Forvent forandring - vær klar til at osten flytter
Hold øje med forandring - lugt tit til osten, så du ved, hvornår den er ved at blive gammel
Omstil dig hurtigt til forandring - jo hurtigere du giver slip på Gammel Ost, jo hurtigere kan du nyde Ny Ost
Omstil dig - flyt med osten
Nyd forandring! - få smag for eventyret og nyd smagen af Ny Ost
Vær forberedt på hurtigt at omstille dig, og nyd det så igen - de flytter osten hele tiden

I don't understand our relationship?

Jeg ved godt hvad i vil tænke 'Leaz igen ikke?' og jeg må desværre skuffe jer ved at sige ja... Men den her gang er det sidste gang, det lover jeg for jeg har en følelse jeg aldrig har haft før... Eller det vil sige det er nok ikke sidste gang i hører om hende eftersom jeg skal bo med hende på efterskolen hele næste år, men et helt indlæg bliver det nok ikke...
Ved i godt hun er bange for jeg slår hende ihjel? Seriøst jeg synes ikke hun har nogen grund til at frygte mig efter alle de her indlæg...
Men det er slut nu. Jeg kan mærke det... Hver gang jeg snakker med hende kommer jeg mere og mere over hende... Det er jeg glad for.. Jeg gider ikke se mig tilbage... Jeg behøver dig ikke længere for at leve Leaz.
Måske går mit nytårs fortsæt endelig i opfyldelse?

I don't understand our relationship.
Sometimes we're friends,
Sometimes we're more than friend,
And sometimes,
I'm just a stranger to you..