I wunder...

Jeg undre mig over hvorfor jeg har det sådan her... Hvorfor jeg kan være totalt glad og hyper det ene øjeblik og mærke mine øjne fyldes med tårere det næste... Skal der virkelig så lidt til for at gøre mig ked af det?
Argh det stresser mig... Helt vildt... Jeg føler jeg giver og giver... Men helt ærligt synes jeg sjældent jeg får noget igen? Tror egentlig bare det her var dråben der fik glasset til at flyde over.

Jeg skrev til Cille om vi skulle rs.. Hun sagde så jah (Som forventet) men så da jeg skrev det var hendes tur kom hun med den her latterlige kommentar 'Cille: .-. jeg gider seriæst ikke starte hver eneste gang, jeg skal scrolle op hver eneste gang oo !!!' Og jeg tænkte bare 'Undskyld hvad!? Når jeg skal starte klager jeg aldrig over at jeg ikke ved hvor vi kom til - jeg tjekker bare! Det er ikke min skyld du skal starte - når jeg sidst svarede!? Og jeg tjekker sq ALTID for dig hvor vi kom til! Jeg forklarer dig altid handlingen lige nu!' Jeg var tæt på at begynde at tude af bare raseri... Dog har jeg det sådan at hvis jeg bliver rasende bliver det hurtigt til sorg og hvis jeg er ked af det bliver jeg hurtigt rasende.. Men hvorfor kunne hun ikke bare starte istedet for at kommentere på det? Hun skrev så nedenunder svaret på rs'et... Men jeg mistede bare alt lysten... Lukkede min computer ned og hørte depressiv musik mens jeg læste min bøsse manga...

Hvad fuck sker der med mig!? Nårh joh... Det bliver Vinter...
Jeg skal på ferie lørdag morgen... Det er nu jeg virkelig mangler Fig, jeg mangler en der konstant skriver til mig for at få en overdosis af mig så hun kan undværre mig i ferien... Dét savner jeg ufatteligt.. At andre end min familie intressere sig for mig... Jeg har kun Cille... Andre venner har jeg ikke... Og Cille... Yearh hun er egentlig ogs ligeglad... Jeg ender helt sikkert som for 3 år siden... Helt uden nogen... På en eller anden måde har jeg lyst til at gå ud og snakke med en masse mennesker og få venner, men jeg gider bare ikke altid være den der gør det.. Mine psykologer har altid sagt det samme til mig om og om igen "Kristina pas på dig selv. En dag ødelægger det dig af at du hele tiden giver, du skal ogs have noget tilbage" Men det får jeg joh ikke... Hvis jeg bare sidder og venter på at nogle vil snakke med mig så er der joh ingen, for jeg er den mærkelige i klassen, jeg er den som rygterne går om, Lebbe, Satanist, Emo, Punker, Satans Yngel, Djævlens Lærling, Syg i hovedet, Særlig... Der er ikke et udtryk som min skole ikke har brugt om mig endnu - og jeg begyndte for 2 måneder siden... Hvordan kan jeg holde det ud? Nårh nej det kan jeg joh ikke... Derfor er jeg nød til at fake på nettet, for at være noget, være intressant, for at kunne logge på og se 5 beskeder fra fremede mennesker som vil lære mig at kende uden jeg selv har gjort noget - det jeg aldrig har været intressant eller køn nok til i det virkelige liv... Sandheden er joh bare at jeg er forfærdelig, jeg ser forfærdelig ud, er forfærdelig kedelig, hører forfærdelig musik og er en forfærdelig løgner. Jeg lyver overfor mig selv! Helt ærligt hvor ynkeligt er det ikke lige? Dem der kender mig har hørt om Morten-Sama.. Selvfølgelig, han var min bedste ven... Jeg elsker ham og vil altid gøre det... Jeg tænker så tit på ham... Vil i høre sandheden? Han var faker, Ved endnu ikke hvem der var personen bag Morten-Sama (Det var IKKE mig! Jeg ved godt at mange tror det, men det er det ikke!) var... Jeg ved bare at hans 'tvillingebror' skrev til mig (på engelsk) en måned efter døden... Han skrev at det var irriterende at jeg hele tiden skrev (Bebrejd ikke mig jeg troede drengen var død) Og vi skrev så lidt sammen, han fortalte mig at han hed David... 3 måneder efter fortalte han mig at han hed Scott... Siden den dag har personen ikke svaret mig... Men jeg fortæller alligevel alle at Morten-Sama er død... Selvom jeg ved han slet ikke fandtes, jeg ved joh at personen bag ham stadig er derude... Jeg lyver alligevel for mig selv selvom jeg ved det..

Jeg vil bare dø lige nu..

Memorys

Mens jeg sad der i bilen fløj mine tanker rundt, jeg kunne græde og grine på samme tid. Jeg var joh så heldig at hun havde taget min hånd! Men samtidig skulle jeg hjem nu, jeg ville joh så gerne blive, jeg ville holde om hende, trøste hende når hun var ked og beskytte hende når hun var bange. Hun behøvede aldrig at være alene mere, jeg ville altid være der for hende, uanset hvad. Jeg tænkte på hvad der ville ske hvis det hele fuckede op og vi ikke var venner længere - men jeg vidste joh godt at jeg stadig ville have det sådan, jeg vil holde af hende uanset hvad. Jeg var forfærdeligt forelsket i hende - men egentlig vidste jeg joh bare ikke at kærligheden til hende var en helt anden, hvis hun ville være min kæreste havde jeg joh sagt nej? Hun var som en lillesøster for mig, en som jeg var nød til at beskytte. Desværre havde hun det ikke sådan med mig, overhovedet ikke... Det var det der langsomt ødelagde mig indeni, når jeg havde brug for hende havde hun aldrig tid og så når jeg konfronterede det med hende påstod hun at jeg ikke ville have hendes hjælp. Det stressede mig så forfærdeligt. Hvad skulle jeg dog gøre? I samme øjeblik slap hun min hånd og vi gik ud af bilen. Vi havde stort set ikke sagt et ord hele turen, hendes mor var der joh? Jeg ved faktisk ikke hvorfor det var så svært for hende bare at snakke med mig når hendes familie var i nærheden, inde i byen kunne hun sagtens snakke med mig og enda lege med mig! Men så snart hendes forældre var der blev hun helt stille... Jeg havde egentlig et fint forhold til hendes mor, hun var en sød kvinde ^^' Det skulle også ændre sig... Jeg tog mine tasker, hun tog den ene. Vi smed den ind under bussen og hjun krammede mig farvel. JEg smilte og vinkede til hende fra min plads i bussen, nu skulle jeg en lang tur hjem hvor alle mine tanker ville dreje sig om hende... Jeg har stadig ikke fundet ud af hvad jeg følte for hende, Om jeg savner hende eller ej... Men i sidste ende vil svaret joh altid være det samme = skriver hun til mig og har brug for mig, så gør jeg alt for at hun skal blive glad, så er vi venner lidt, så skændes vi fordi hun kun har tid til mig når hun har det dårligt og så starter det hele forfra igen. Så er spørgsmålet bare om hvor længe jeg kan holde til det?

Og tænkt jeg har ikke engang kendt hende i et år

Weekend with my... friend?

Jeg var i Herning fra i går til i dag og så tænker i sikkert - ARGH HERNING!? Det er joh der Leaz bor!!! Og jah jeg var Fucker bange for at støde ind i hende >.<' Men det gjorde jeg ikke! XD (Sejr *Peacetegn*) Nårh men jeg glædede mig ellers helt vildt til det for like... Jeg har ikke set ham i 3 år oo' Vi mødtes på Julemærkehjemmet (Som forresten er forfærdeligt -.-') Men det var bare så tydeligt at han ville score mig T.T Seriøst jeg afviste ham gang på gang, han forstod det bare ikke, da han ville på en romantisk resturant med mig hev jeg ham på sunset, når han ville tage min hånd og hjælpe mig op at stå lod jeg som om jeg ikke så den, når han rakte ud efter min hånd tog jeg den op og rettede på mit hår eller tog den i lommen, når han spurgte om hvad jeg kunne li ved ham grinte jeg gog sagde "Du er en god ven", Da han spurgte om jeg ville sove ved siden af ham sagde jeg at han joh havde en sofa som jeg kunne bruge, Da han kaldte mig sin date grinte jeg hånligt - Han havde forresten ikke fortalt mig om at han troede jeg var en date -.-'
Men se selv, jeg afviste ham gang på gang og alligevel prøvede han at kysse mig inden jeg skulle med bussen -.-' Nåede at rive mig væk og vinke til ham mens jeg løb hen til bussen.
Jeg hader virkelig sådan nogle typer... Hvorfor kunne han ikke bare forstå at vi ikke var mere end venner? Jeg prøvede enda at snakke så meget som overhovedet muligt om personer jeg synes er røvlækre XD ISÆR Andy <3
Uh jeg er ved at skrive et fanbrev til Andy ^^' Det bliver fucker langt XD Og så fortæller jeg konstant at han er sexet ^^'

Hmm jeg elsker den der kærligheds sang i Fortryllet... Den gør mig så glad... XD Og så skrivver jeg bare mine triste '..' XD Kan den snart udenad ^^'

Overvejer at lave sådan nogle memory's indlæg hvor jeg skriver helt fra min egen synsvinkel, uden at nævne navnene på personenerne i mine minder, hvis det var dem så ved de det selv ^^' Hvad synes i om den idé? Var det noget i gad læse? Hmm... Tror jeg prøver at lave et i morgen bare sådan for at prøve XD

Nårh men så tror jeg ikke jeg har mere at fortælle udover at jeg stadig ikke har set Bora Bora -.-'

In love and panda nails

Jeg er forelsket og det er forfærdeligt fordi det er i min eks kæreste -.- Kunne så fucking meget dø lige nu! Jeg mener - jeg ved godt min hjerne har behov for at forelske sig, men hvorfor lige i min eks som i øvrigt hader mig og er forelsket i en anden? Jeg har bare så meget lyst til at vise hende at jeg har ændret mig... Kender i det? Måske var det fordi jeg hørte Comatose i skolen at jeg kom til at tænke på hende... Det føltes helt forfærdeligt, fordi jeg ved jeg ikke kan få hende tilbage... Hvad fuck skal jeg gøre? I må gerne hjælpe mig lidt her TT-TT Nu hører jeg hele tiden vores gamle sange og kan ikke slå hende ud af hovedet.
Sandheden er jo bare at hun er så forbandet dejlig og det hele var min skyld...
Sååeh Sia hvis du læser det her. Please skriv til mig. Jeg vil så gerne gøre det godt igen - selvfølgelig er vi kun venner, men hellere din ven end ingenting. Virkelig... Skriv til mig!

Det er foresten slut mellem mig og Leaz. Hun gik over strejen da hun skrev at jeg bare skulle lade hende være når hun endelig var glad og at hun fucking ikke gad rs med mig. Hun har pisset for meget på mig - Jeg har ALTID intresseret mig i hende og gjort alt for at hjælpe hende og hun har ikke gjort en skid for mig. Det blev for meget. Så jeg svarede ikke og slettede hendes nr. Hun har ikke skrevet siden og hvis hun gør ber jeg hende lade mig være - hun valgte mig fra for sidste gang i mit liv.

Jeg er begyndt at ligge en speciel neglelak hver uge <3 den her uge var det Pandanegle XD Med små panda hoveder på den ene hånd og ansigt og poter på den anden hånd (y) Jeg har desværre ingen billeder T-T Næste uge bliver det mariehøns XD